Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho afslører: Sådan bliver Pogba igen fast mand

Af Pelle Rigtrup
09.12.2018 Kl. 07:58
José Mourinho afslører, hvordan Paul Pogba igen kan tilspille sig en fast plads i Manchester Uniteds startopstilling.

For anden kamp i træk måtte Paul Pogba i går tage plads på bænken, da Manchester United og Fulham krydsede klinger på Old Trafford. 

Franskmanden endte med at se hele opgøret fra sidelinjen, hvilket efterfølgende fik de engelske journalister til at spørge manager José Mourinho, hvad Pogba skulle gøre for igen at blive fast mand: 

– Han er nødt til at spille med den samme mentalitet som resten af holdet, afslørede portugiseren ifølge Sky Sports. 

– Paul kan blive en fantastisk spiller. Han har potentialet til det. 

Midtbanespilleren får dog snart mulighed for at vise sig frem: 

– Han starter inde mod Valencia på onsdag, hvor han vil få den perfekte mulighed for at vise, hvor god han er.

25-årige Pogba har scoret tre mål og leveret tre assists i 14 Premier League-kampe, mens han også har nettet to gange i Champions League. 

Annonce