Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moreno er begejstret for skifte: Mine børn havde ikke noget liv i Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.10.2019 Kl. 11:17
Alberto Moreno er glad på egne og familiens vegne for at have skiftet Liverpool ud med Villarreal.

Man hører tit, at det ikke er nemt for de sydlandske spillere at omstille sig til livet i Premier League. Det var også tilfældet for Alberto Moreno, der efter kontraktudløb med Liverpool denne sommer er glad for at være vendt tilbage til hjemlandet og Villarreal.

– Jeg er blevet glædeligt overrasket over det hele. Jeg kommer fra Liverpool, hvor det regnede hele dagen, med maden og med al planlægningen, fortæller den tidligere Liverpool-spiller til El Periodico Mediterraneo.

– Nu er jeg tilbage i Spanien o nyder maden, det gode vejr, sproget, min familie. Det hele er anderledes.

Anderledes på den gode måde. Moreno mener i hvert fald selv, at usikkerheden omkring livet i Liverpool endte med at påvirke hans præstationer på grønsværen.

– Som fodboldspiller bemærker du det. Det gik op for mig efter fem år i Liverpool, men det gik måske endnu mere op for min familie, fortæller Moreno.

– Mine børn havde intet liv udenfor børneværelset og huset. Her kan de gøre alt, gå i parken, på stranden.

Samtidigt afslører den forhenværende Liverpool-forsvarer også, at sprogvanskeligheder havde en negativt effekt på tiden for klubben.

– Sprog er essentielt for din dagligdag og dét at spille fodbold. Nogle gange gik jeg på banen uden at vide, hvad jeg skulle, for det er sandt, at Liverpools form for engelsk er meget kompliceret, siger Moreno.

 

Annonce