Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morata vil genoprette Stamford Bridges status: Det skal være svært for andre

Af Morten Bruun Jørgensen
19.08.2018 Kl. 09:55
Àlvaro Morata er opsat på, at Stamford Bridge endnu engang bliver et uindtageligt fort for modstanderne.

Chelsea er startet sæsonen som lyn og torden med seks point i to kampe, og lørdag aften blev det til en sejr på hjemmebane i lokalopgøret mod Arsenal. Dermed fik klubben en god start på Stamford Bridge.

Det står i skarp kontrast til sidste sæson, hvor the Blues smed point i otte ud af 19 hjemmekampe, og det var utilfredsstillende, og derfor vil Àlvaro Morata nu have genoprettet Stamford Bridge som et fort.

– Andre hold skal kæmpe hårdt for at få noget med herfra. Det er den besked, vi skal sende til de andre hold. Det er vores hjemmebane, og det er svært at få noget her, fortæller den spanske angriber til Press Association.

– Vi er rigtig glade, for vi fortjente sejren. Vi skal forbedre nogle små ting, men vi spillede godt med bolden. Det var tre vigtige point for os.

Àlvaro Morata scorede til 2-0 i 3-2-sejren, og det var blot spanieren andet mål siden Boxing Day sidste år.

Annonce