Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Møde i dag: Chelsea vil overbevise Aubameyang

Af Redaktionen
18.08.2022 Kl. 11:36
Chelsea forsøger fortsat at overbevise Pierre-Emerick Aubameyang om et skifte.

Thomas Tuchel vil gerne genforenes med Pierre-Emerick Aubameyang, men den tidligere Arsenal-stjerne er tilsyneladende ikke særlig opsat på allerede at forlade Barcelona igen.

Det er kun syv måneder siden, at han skiftede til den spanske storklub, hvor han ikke har slået til, og derfor er Barcelona også klar til at sælge ham igen, da det også vil give klubben mere økonomisk råderum.

For at få handlen til at blive en realitet, er der i dag planlagt et møde med Chelsea, Barcelona og repræsentanter for Pierre-Emerick Aubameyang.

Chelsea vil på mødet forsøge at overtale Aubameyang til at skifte væk fra Barcelona, og derudover skal The Blues også forsøge at nå til enighed med Barcelona om en pris for angriberen, der skiftede på en fri transfer i januar.

Nu kræver Barcelona imidlertid mere end 200 millioner kroner for Aubameyang, som arbejdede sammen med Thomas Tuchel i Dortmund for en række år siden.

Annonce