Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mod ærkerivalerne: United håber på at have tilskuere tilbage til denne kamp

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2020 Kl. 18:10
The Telegraph skriver, at Manchester United har en forhåbning om, at der atter kan være tilskuere på lægterne af Old Trafford til kampen mod Leeds senere denne måned.

Manchester United var ikke blandt  de 10 klubber, som fik det grønne lys til at byde tilskuere velkommen tilbage på tribunerne, fordi Greater Manchester-området har været hårdt ramt af Covid-19.

Men den engelske regering evaluerer løbende smittetallene, og ifølge The Telegraph håber Manchester United lige nu på, at situationen ændrer sig sådan, at de kan få tilladelse til at lukke fans ind til kampen mod Leeds United den 20. december.

The Red Devils har ikke mødt sine gamle Yorkshire-rivaler i Premier League siden 2004, og der har ikke været fans på Old Trafford, siden Manchester City gæstede det traditionsfyldte stadion den 8. marts.

 

Annonce