Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mitrovic: Jeg hører til i Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.08.2018 Kl. 10:25
Den serbiske angriber føler sig selvsikker på, at han har kvaliteten til at spille i Premier League med oprykkerne fra Fulham.

Han havde en stor finger med i Fulhams oprykning til den bedste engelske række, og Aleksandar Mitrovic er overbevist om, at han også har kvaliteten til at få en stor rolle for holdet i Premier League.

– Jeg vil vise alle, at jeg kan spille i den bedste liga i verden og score mål. Mål er en afhængighed, og når du scorer, vil du bare lave endnu flere, fortæller den serbiske angriber til The Telegraph.

På sin halvsæson for Fulham i The Championship scorede han 12 mål i 17 kampen, og den målstatistik vil han gerne gøre efter og overgå i prestigefyldte Premier League.

– Jeg ved, det bliver svært. Det er en liga med meget mere kvalitet, men jeg ved, at jeg har evnerne. Jeg har evnerne, siger Mitrovic.

Tidligere har Aleksandar Mitrovic, der sikrede sig et permanent skifte til Fulham fra Newcastle denne sommer, scoret 10 mål i Premier League for The Magpies i 65 kampe. 

Annonce