Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midtbanemand færdig i Newcastle: Bruce vil sende overskudsspiller videre

Af Simon Jensen
11.09.2019 Kl. 20:56
Newcastle har i løbet af sommerens transfervindue skiftet en del ud i truppen, men udskiftningen er ifølge den nytilkomne træner, Steve Bruce, endnu ikke fuldendt.

Mens Rafael Benitez tog sit gode tøj og gik i løbet af sommeren og i stedet valgte at søge den kinesiske fodboldliga, kom en gammel kending i engelsk fodbold til og overtog tjansen som Newcastle-træner. 

Steve Bruce iværksatte herefter en større udskiftning af Magpies-truppen, men én enkelt spiller i den nuværende trup fandt han aldrig en anden destination eller ny rolle til – nemlig den tidligere Sunderland-spiller, Jack Colback.

Midtbanespilleren står noteret for 93 officielle Premier League-optrædener for Newcastle, men har senest – ad to omgange – været på udlån hos Nottingham Forest i Championship. Det engelske medie The Shields Gazette rapporterer imidlertid også, at 29-årige Colback kan se frem til et nyt skifte i januar måneds transfervindue. 

Hans kontrakt med Newcastle udløber til næste sommer – og han vil til den tid have været under kontrakt i klubben i seks år.

Annonce