Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Micah Richards om Villa-tid: Vi jokede med, at jeg var bedst betalt

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.02.2021 Kl. 10:26
Micah Richards er kommet med nogle sjove insights fra Aston Villa-omklædningen.

Den nu 32-årige Sky-ekspert Micah Richards gik på pension, efter timeglasset i Aston Villa løb ud.

Det havde været længe under vejs for den tidligere Manchester City-spiller, der ankom til Birmingham-klubben tilbage i 2015, hvor han fik sig en særdeles lukrativ kontrakt.

Dengang stod Tim Sherwood ved roret, men desværre for Richards varede det ikke længe, før den engelske manager blev fyret grundet horrible resultater i Villas infamøse nedrykningssæson i 2015/16.

Micah Richards mistede efterfølgende helt sin plads i Villa, hvilket var noget ironisk, da han i flere år var klubbens bedst betalte spiller, selvom han aldrig spillede.

Som gæst i The Beautiful Game Podcast kommenterede Richards på tiden i Villa og den mærkværdige lønningssituation, som han hudløst ærligt sætter ord på i et indsigtsrigt interview:

– Penge kommentarene bliver kastet til højre og venstre i klubber som Aston Villa. Det er noget andet i City – hvordan kan man kommentere på spillere som David Silva og Vincent Kompanys indtægt? De vil bare grine af dig.

– Men det er mere på et vittigt niveau, der er langt mere konkurrence i de mindre Premier League-klubber. Hvem har den største bil? Det største hus? 

Begrebet 'HP' blev opfundet i Villa, hvilket Richards uddyber med et smil på læben:

– Vi plejede at kalde Gabby Agbonlahor, 'HP' – det står for 'highest paid'. Vi spillede ofte kort, og så kunne han finde på at sige, 'det er okay, jeg er alligevel HP'.

– Det er venligt ment, men i toppen har man ikke den slags jokes. Det har ikke den samme substans der. Jo lavere ned i rækkerne du går, jo mere prøver folk at være nogen, de ikke er. I toppen er alt fokus på den næste kamp og at blive en bedre spiller. Det var den helt centrale forskel, jeg oplevede mellem City og Villa.

– Men nogle af de bedste venner, jeg har fra fodboldverden, er fra Villa. Grealish, McGinn, Lansbury, Agbonlahor, Hutton, det er alle nogle jeg snakker mere med, fordi vi kom så tæt på hinanden, dengang vi rykkede ned. Det er i sådan nogle situationer, du står sammen. Omklædningsrummet var fantastisk i Villa. Der var kun jokes og god stemning.

Annonce