Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Meulensteen: Samarbejde mellem Rashford og Raiola kan skabe problemer

Af Pelle Rigtrup
15.01.2020 Kl. 15:24
Den tidligere Manchester United-træner Rene Meulensteen håber ikke, at Marcus Rashford indgår et samarbejde med agenten Mino Raiola.

Superagenten Mino Raiola har længe haft Paul Pogba som klient, og for nyligt kom det frem, at Jesse Lingard også havde indgået et samarbejde med agenten. 

Efterfølgende har der også været snak om, at Raiola skulle være interesseret i et fremtidigt samarbejde med Marcus Rashford, men det håber den tidligere United-træner Rene Meulensteen ikke på. 

Ifølge Meulensteen er det ikke gavnligt for De Røde Djævle, at Raiola får flere og flere af klubbens spillere som klienter: 

– Indimellem får agenterne alt for meget kontrol, men det er desværre sådan, systemet fungerer. Det er vanvittigt og skaber problemer for managerne, siger Meulensteen til talkSPORT

– Pogba var i forvejen hos ham, men nu er Lingard også på vej og måske snart også Rashford. Det er ikke nogen god udvikling. 

– For ham er det Raiola først og derefter spilleren. Han tænker ikke på, hvad der er klubbens interesse. 

Annonce