Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mest svinske spillere: De har fået flest advarsler i Premier League

Af Emil Plovgaard
20.02.2022 Kl. 16:20
Har du nogensinde tænkt på, hvem der har fået flest gule eller røde kort i Premier League? Det kan du få svaret på her.
Siden Premier Leagues begyndelse i 1992, har der været stanget mangt et gult kort ud til alskens fodboldspillere.
 
Men hvem har egentlig været mest svinsk på grønsværene rundt om i verdens bedste liga?
 
Det har vi besluttet os for at tage et kig på.
 
Det kommer måske ikke som den største overraskelse, men på førstepladsen finder vi Gareth Barry, der fra 1998 til 2017 spillede i Englands bedste række. I alt nåede den engelske defensive midtbanespiller at rage hele 123 gule kort til sig, viser en opgørelse fra Premier Leagues hjemmeside.
 
Fra Barrys førsteplads, er der er en del advarsler ned til nummer to.
 
På andenpladsen lander Wayne Rooney, der i løbet af sin aktive Premier League-karriere, som blev til ophold hos både Everton og Manchester United, skrabede 102 gule kort til sig.
 
Tredjepladsen tilhører Lee Bowyer, der var aktiv i Premier League i 00'erne hos fortrinsvist West Ham. Han fik 99 gule kort i løbet af sin Premier League-karriere.
 
På listen over røde kort er der tre spillere, der deler førstepladsen. Således fik både Richard Dunne, Duncan Ferguson og Patrick Vieira alle otte røde kort i løbet af deres karrierer i Premier League.
Annonce