AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
03:07:2020 16:00
Messi vil væk: Muligheden for Premier League-skifte er reel

Lionel Messi er utilfreds med tilværelsen i Barcelona, og det forlyder, at han kan komme til Premier League.


Rygtet dukker op år efter år, men det lader til, at der måske er noget om sagen denne gang. Lionel Messi vil væk fra Barcelona.

Ifølge den spanske radiostation Cadena SER har den argentinske verdensstjerne besluttet sig for at stoppe kontraktforhandlingerne, og planen er nu at forlade Barcelona næste sommer, hvor hans aftale udløber.

Forlydningerne går på, at Messi har fortalt sine nærmest i omklædningsrummet, at han ikke ønsker at blive et problem for klubben, og derudover er han træt af de konstante læg, der kommer fra klubben og som gør ham ansvarlig for beslutninger, han intet har med at gøre.

Ydermere er Messi også træt af, at Barcelona ikke har samme niveau som tidligere.

Det har været den helt store historie i den spanske sportspresse i dag, og nu hævder argentinske Christian Martin, som har en fortid hos Fox Sports, at der er en reel mulighed for at få opleve Messi i Premier League.

På sin Twitter-profil skriver Martin, at han har fået bekræftet af kilder i Catalonien og England, at et skifte til Manchester City kan komme til at blive en realitet.

Det rygte har vi også hørt før, men indtil videre har det som bekendt ikke ført noget med sig.

Spørgsmålet er nu om en 34-årig Messi til næste sommer vil være en spiller, som Manchester City har mulighed for at hente på en fri transfer. Noget kan måske tyde på det.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED