Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi er imponeret over Ronaldo

Af Redaktionen
23.11.2021 Kl. 16:23
Lionel Messi fortæller, at han er imponeret over, hvor hurtigt Cristiano Ronaldo har vænnet sig til tilværelsen i Manchester United.

Med ni mål og to assists i 13 kampe har Cristiano Ronaldo sat et markant aftryk efter sin tilbagevenden hos Manchester United, der ellers som hold har haft en hel del problemer i denne sæson.

Og Ronaldos præstationer for De Røde Djævle er ikke gået ubemærket hen hos portugiserens største rival gennem mere end 10 år.

For i et interview med Marca fortæller Lionel Messi nu, hvordan han er imponeret over Ronaldo.

– Cristiano kendte allerede klubben, men det var på et andet tidspunkt, og nu har han tilvænnet sig på imponerende vis. Han har scoret mål fra starten, som han altid gør, og han har ikke haft problemer med at falde til, lyder det fra Messi.

Ligesom Ronaldo skiftede Messi også klub i sommer, og den argentinske verdensstjerne har i modsætning til Ronaldo været gennem en række personlige udfordringer.

Den 34-årige PSG-stjerne har døjet med skader, og først for nylig fik han scoret sit første mål i ligaen for den franske storklub.

Annonce