Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mere skærmtid og flere omspark: Her er næste sæsons 5 VAR-ændringer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.08.2020 Kl. 11:04
Vi kan se frem til fem ændringer i brugen af VAR-teknologien i 2020/21-sæsonen.

VAR var ikke synderligt vellidt af hverken spillere, fans eller tilhængere i teknologiens debutsæson i Premier League, men vi får måske færre kontroversielle kendelser at se i den kommende sæson.

Der vil nemlig være ændringer i brugen af VAR, når den nye sæson fløjtes i gang. Dem kan du læse mere om her:

 

Kampdommeren bruger tv-skærmen på sidelinjen mere

Det virkede helt håbløst, at kampdommerne ikke gjorde mere brug af tv-skærmen, de havde til rådighed, mere i sidste sæson.

Men nu opfordres dommerne aktivt til at bruge skærmene for at se episoder igen med egne øjne i stedet for at stole blindt på dommerne i VAR-rummet.

 

Offside-flaget forbliver nede oftere

Linjedommerne er blevet bedt om ikke at vinke for offside ved åbenlyse målchancer,  før spilsekvensen er færdig.

Hvis de mistænker, at der er offside, kan de vinke flaget efterfølgende og få VAR-rummet til at tjekke efter.

 

Alle øjne er rettet mod målmændene

Man kan altid diskutere, hvor stort et handikap det er for målmændene, at de skal have mindst én fod på mållinjen, når et straffespark bliver sparket.

Men sidste år var det ikke VAR, der skulle tjekke, om målmændene faktisk havde foden på stregen eller brød reglen.  Det er det i den kommende sæson, så forvent en stigning af antallet af omspark.

 

Tv-dækning skal gøre offside-kendelser mindre kontroversielle

Offside er stadig offside, som vi kender det, men der var utallige eksempler på mål, som blev underkendt sidste sæson, fordi en spiller havde armhule eller en næsetip offside.

Som tv-seere fik vi sidste sæson lov til at se, hvordan dommerne i VAR-rummet sad og tegnede streger for at se, om spillerne var en centimeter eller to offside.

Det vil blive ændret, så vi som tilskuere faktisk får mindre indsigt i, hvad VAR-dommerne baserer kendelsen på.

Det lyder ret nedtur med mindre transparens, men det er selvfølgelig sværere at hidse sig op over så.

 

Indblanding ved straffespark betyder kun noget, hvis spilleren får bolden.

VAR kommer til at holde øje med, om spillere bevæger sig ind i feltet under straffespark, selvom sparket ikke er taget.  Bryder en spiller reglen, er det dog ikke ensbetydende med, at straffesparket skal tages om.

Hvis den angribende eller forsvarende spiller, som blander sig i sparket for tidligt, også kommer på bolden og dermed påvirker spillet, efter sparket er taget, så vil det blive straffet af VAR-dommerne.

Annonce