Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mere ildkraft: Solskjær foretrækker Sancho frem for en midterforsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.03.2019 Kl. 07:44
Manchester United-træneren vil hellere give Jones, Smalling, Lindelöf & Co. muligheden for at bevise deres værd og bruge sommerens transferpenge på en højre wing.

Der har været skrevet spalte op og spalte ned om, hvordan Manchester United har i sinde at spendere stort på en verdenklasse midterforsvarer a la Kalidou Koulibaly i sommertransfervinduet.

Det er nu ikke sikkert, at det kommer til at holde stik.  The Sun skriver onsdag, at Ole Gunnar Solskjær foretrækker at give sine nuværende midtstoppere muligheden for at bevise deres værd, så nordmanden i stedet kan forstærke på andre områder – særligt højre wing.

The Red Devils har ikke haft en specialist på positionen i højre side af offensiven i adskillige år, så Dortmunds Jadon Sancho ligger højt på ønskelisten.

Derudover holder Manchester United fortsat øje med Douglas Costa fra Juventus og Ivan Perisic fra Inter Milan, selvom sidstnævntes favoritposition er på venstreflanken.

Hele Manchester United-mandskabet, inklusiv forsvaret,  har gennemgået en transformation siden Ole Gunnar Solskjærs ankomst, og fortsætter defensiven med at forbedres, slipper klubben muligvis for at skulle sprænge verdensrekorden for en midterforsvarer til sommer. 

Annonce