Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mere dårligt United-nyt: De Gea og Pogba ude af Liverpool-opgør

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
16.10.2019 Kl. 17:42
Manchester United vil være uden de to store profiler David de Gea og Paul Pogba i det store rivalopgør mod Liverpool søndag på Old Trafford.

Duoen er blevet dømt ude af opgøret med skader. David de Gea er blevet scannet, efter han blev skadet i Spaniens EM-kvalkamp mod Sverige, og han bliver ikke klar til weekenden, skriver Daily Mirror.

Paul Pogba, der har misset fire af Uniteds seneste syv kampe med en ankelskade, har været meldt tæt på at være klar til kampen, men det bliver han altså ikke alligevel.

Franskmanden var i Dubai over landskampspausen for at træne i varmt vejr, men han har endnu ikke gjort store nok fremskidt for at kunne være en mulighed til kampen mod Liverpool.

Skaderne til de to store profiler er endnu et hårdt slag for Ole Gunnar Solskjær, der prøver at håndtere en stor krise i den store engelske klub.

Manchester United har på nuværende tidspunkt 10 spillere ude med skader – Anthony Martial, Aaron Wan-Bissaka og Jesse Lingard er nogle af de andre profiler, der sidder udenfor i øjeblikket.

 

Annonce