Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mere dårligt nyt for Everton: Angriber ude i flere måneder

Af Emil Eire Frerk Olsen
31.05.2020 Kl. 18:16
Everton har fået et nyt navn på klubbens liste over langtidsskadede spillere.

For lidt siden kom det ud, at Evertons evigt uheldige sommerkøb Jean-Philippe Gbamin er ude resten af kalenderåret, og nu er der igen dårligt nyt på skadesfronten for The Toffees.

Det drejer sig om angriberen Cenk Tosun, der har pådraget sig en korsbåndsskade.

Dette skete faktisk allerede tilbage i marts, hvor man dengang håbede, at den tyrkiske angriber kunne slippe forholdsvist billigt, men det er ikke tilfældet, viser Tosuns seneste scanning.

Det bekræfter Liverpool Echo, der fortæller, at Everton forventer at være uden Tosun til rådighed i de 'næste par måneder'.

28-årige Tosun har nettet to gange i 10 Premier League-optrædener i denne sæson.

Annonce