Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mens Mourinho kæmper for livet: Spurs er blevet tilbudt toptræner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.02.2021 Kl. 08:44
Duncan Castles skriver for Daily Record, at Tottenham er blevet tilbudt chancen for at hyre Julian Nagelsmann.

Julian Nagelsmann er selv interesseret i at overtage Tottenham, da Londonklubben er blevet tilbudt muligheden for at hyre den tyske RB Leipzig-træner i José Mourinhos sted. Det skriver transferjournalisten Duncan Castles for The Daily Record.

Nagelsmann har aldrig lagt skjul på, at han har ambitioner om at stå i spidsen for en Premier League-klub, og den blot 33-årige manager har nu udset sig det måske tomme trænersæde hos Tottenham til sommer.

Mourinho skulle ifølge flere engelske medier balancere faretruende tæt på kanten til en fyring lige nu. Han bliver muligvis ikke afskediget før efter sæsonafslutningen, men vender han ikke snart de dårlige resultater og den voksende utilfredshed blandt spillertruppen, skulle han stå for fald til sommer.

Sker det, vil Nagelsmann være af kæmpemæssig interesse for Daniel Levy og Tottenham-bestyrelsen. The Telegraph skrev forleden, at tyskeren anses som den ideelle kandidat til at afløse Mourinho, mens andre medier har bragt Brendan Rodgers i spil.

Det gør Daily Record også. Tottenham skulle have taget kontakt til den nordirske Leicester-manager gennem en tredjepart, så Rodgers ser ud til også at være med i opløbet over måske kommende Tottenham-trænere.

 

Annonce