Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Zohore kan få comeback efter landsholdspausen

Af Pelle Rigtrup
16.11.2018 Kl. 16:09
Kenneth Zohore kan være tilbage i Cardiffs trup, når de efter landsholdspausen møder Everton, skriver HITC.

Cardiffs danske angriber, Kenneth Zohore, har været ude med en skade i de seneste to spillerunder, men nu ser det endelig ud til at lysne for den tidligere Superliga-spiller. 

Ifølge HITC er Zohore ved at være skadesfri, og han kan dermed få comeback, når oprykkerne efter landsholdspausen møder Everton. 

Det er dog ikke sikkert, at danskeren får en plads i startopstillingen, selvom han når at blive helt fit. 

I sidste sæson var han Neil Warnocks førstevalg i angrebet, men efter oprykningen til Premier League har Zohore flere gange måttet tage plads på bænken. 

Det er blevet til seks ligakampe og nul scoringer for den 24-årige angriber i denne sæson, der dog kun har fået en plads i startopstillingen tre gange. 

Annonce