Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Vil overbevise ham om at tage et år mere

Af Morten Bruun Jørgensen
02.04.2024 Kl. 17:46

Det er et par måneder siden, at Xavi meldte ud, at han stopper som cheftræner for Barcelona efter denne sæson. 

Nu kan spanieren dog alligevel ende med også at stå i spidsen for Barcelona i 2024/25-sæsonen. 

Ifølge The Athletic foretrækker den spanske storklub nemlig, at det også er Xavi, som står på sidelinjen, når næste sæson bliver skudt i gang i august. 

I de seneste uger har Barcelona ramt en god stime og er nu ubesejret i 11 kampe. Klubben er også i kvartfinalerne i Champions League. 

Derfor vil den sportslige ledelse også forsøge at overbevise Xavi om at tage en sæson mere. Det gjorde præsident Joan Laporta også klart i sidste måned. 

Lørdag stod klubbens vice-præsident frem også sagde det samme. 

Hvis man skal tro The Athletic skyldes klubbens ønske om at beholde Xavi også, at der ikke er nogen oplagte kandidater til at tage over. 

Managere som Pep Guardiola, Mikel Arteta og Luis Enrique er ikke tilgængelig lige nu, og det er blevet en udfordring, at tyske Hansi Flick hverken er flydende på engelsk eller spansk. 

Thomas Tuchel har mistet sin stjerne efter tiden i Bayern München, og Barcelona er forbeholdne over for Roberto De Zerbi, som stadig ikke har stået i spidsen for en større klub end Brighton. 

Derudover er det også en udfordring for Barcelona at skulle købe en træner fri af en kontrakt, fordi klubben stadig har økonomiske udfordringer. 

Derfor kan det også ende med, at Xavi tager en sæson mere hos Barcelona. 

Annonce