Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham-spiller skifter klub – men ikke by

Af Emil Plovgaard
15.08.2020 Kl. 17:31
Luke Amos skifter snart klub.

Queens Park Rangers er i færd med at hente Luke Amos i Tottenham. Det erfarer det engelske medie, talkSPORT.

Den 23-årige midtbanespiller tilbragte sidste sæson på en lejeaftale hos netop QPR, der også er beliggende i den engelske hovedstad, London.

Amos er et produkt af Tottenhams eget ungdomsakademi, men vil nu underskrive en tre-årig kontrakt på det, der engang hed Loftus Road, men af sponsormæssige årsager nu hedder Kiyan Prince Foundation Stadium.

Amos var tæt på et gennembrud hos Tottenham i 2018, hvor Mauricio Pochettino, men han blev ramt af en knæskade, der satte ham alvorligt tilbage i udviklingen.

En officiel udmelding sker, ifølge talkSPORT, inden for de kommende to-tre dage.

 

Annonce