Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Thomas Tuchel klar til Premier League-retur

Af Emil Plovgaard
21.02.2024 Kl. 20:08

Thomas Tuchel forlader ved slutningen af denne sæson sin nuværende arbejdsgiver, Bayern München.

Hvad fremtiden så bringer for den 50-årige tysker er endnu uvist.

Han er dog åben overfor at vende tilbage til Premier League, hvor han tidligere stod i spidsen for Chelsea. Det skriver en række engelske medier, blandt andre The Telegraph.

Bayern München offentliggjorde onsdag formiddag, at Tuchel, der afløste Julian Nagelsmann i foråret 2023, forlader klubben til sommer.

Det er ét år før tid, men et resultat af et forlig indgået parterne imellem.

Tuchel førte Bayern frem til Bundesliga-titlen i den forgangne sæson, men det lader ikke til, at titlen kan forsvares.

I øjeblikket ligger Die Roten nemlig otte point efter Xabi Alonso og Bayer Leverkusen, der har haft en regulær drømmesæson, hvor man ikke har tabt en ud af de sidste 32 kampe.

Tuchel vandt Champions League med Chelsea i 2021, inden parterne skiltes godt et år efter i september 2022.

Snart kan han dog være at finde i engelsk fodbold igen.

Mediet talkSPORT beretter desuden, at West Ham har identificeret Tuchel som en mulig afløser til David Moyes.

Skotten er under pres på London Stadium. The Hammers har endnu ikke vundet en kamp i indeværende kalenderår, hvor vi snart tager hul på den tredje måned.

I sidste weekends 2-0-nederlag ude mod Nottingham Forest var der flere bannere med teksten ‘Moyes Out’ at se på City Ground.

Moyes’ kontrakt udløber i slutningen af denne sæson, og foruden Tuchel, har West Ham også et godt øje til Steve Cooper, Graham Potter og Julen Lopetegui.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce