Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Newcastle kigger på dansker

Af Emil Plovgaard
23.03.2022 Kl. 17:36
Newcastle kan få tilgang af en dansker til sommer, skriver medie.

Når Danmark møder Serbien i en træningskamp senere på måneden, vil der være scouts fra Newcastle på plads i Parken.

Og de har angiveligt kig på danske Victor Nelsson, der i øjeblikket tørner ud for Galatasaray i Tyrkiet.

Det skriver det tyrkiske medie Fotomac.

Foruden kampen mod Serbien, vil talentspejdere også være på plads i Istanbul til mange fremtidige kampe, hedder det sig.

Ifølge Fotomac vil prisen lyde på 20 millioner euro, svarende til 150 millioner kroner.

Tyrkiske medier har dog generelt set ikke det bedste omdømme, hvorfor denne historie må anses at være på rygtebasis.

Victor Nelsson har en fortid hos F.C. København, hvor han spillede fra 2019 til 2021.

Han står i alt noteret for to danske A-landskampe, men kan altså senere på måneden notere sig for yderligere to i venskabskampene mod Serbien og Holland.

Annonce