Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Monreal nærmer sig Arsenal-exit

Af Søren Nørgaard
25.08.2019 Kl. 18:33
Den spanske venstreback Nacho Monreal kan være på vej væk fra Arsenal for i stedet at rykke mod hjemlandet.

Den spanske venstreback Nacho Monreal har fået fuld spilletid i Arsenals tre første kampe i denne sæson, men ikke destro mindre går der rygter om, at den 33-årige back kan være på vej væk fra The Gunners.

Det spanske medie Mundo Deportivo skriver søndag, at spanieren ønsker at vende retur til hjemlandet og han skulle ligeledes være tæt på at nå til enighed med en klub i La Liga. Mundo Deportivo skriver videre, at klubben i La Liga skulle være Real Sociedad, der skulle stå klar med en to-årig kontrakt til den rutinerede venstreback.

Om Arsenal-manager Unai Emery er villig til at lade landsmanden gå denne sommer melder historien ikke noget om, men faktum er, at Nacho Monreal har kontraktudløb med Arsenal næste sommer, så et salg vil derfor være oplagt.

Nacho Monreal har spillet i Arsenal siden sommeren 2013, hvor han kom til klubben fra spanske Malaga.

Annonce