Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United jagter Bayern-stjerne

Af Emil Plovgaard
06.08.2022 Kl. 16:08
Erik ten Hag retter blikket mod Bundesligaen.
Leroy Sané har en fortid i Premier League, og nu er han igen et aktuelt emne i Englands bedste række.
 
Manchester United er på udkig efter mindst en offensiv forstærkning i den resterende del af indeværende transfervindue, og derfor er kikkerten nu rettet mod det sydlige Tyskland.
Tidligere er både Antony fra Ajax og slovenske Benjamin Sesko hos Red Bull Salzburg blevet anset som bejlere, men de høje salgspriser har fået United-ledelsen til at kigge andetsteds.
 
Daily Mirror skriver således, at Manchester United har spurgt på Bayern Münchens 26-årige Leroy Sané. 
 
Med ankomsten af Sadio Mané fra Liverpool, er der tvivl om, hvor meget spilletid Sané kan se frem til i den netop påbegyndte Bundesliga-sæson.
 
Hvordan Sané selv forholder sig i forhold til en mulig transfer, melder historien intet om.
 
Leroy Sané skiftede fra Manchester City til FC Bayern München i 2020, og siden er han blevet noteret for 13 mål i 64 kampe. Hans nuværende kontrakt gælder frem til sommeren 2025.
Annonce