Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United åbner kontraktforhandlinger med spansk duo

Af Morten Bruun Jørgensen
13.11.2018 Kl. 12:46
Manchester United forhandler angiveligt med Ander Herrera og Juan Mata om kontraktforlængelser.

Mandag rygtedes det, at Manchester United har tilbudt Ashley Young en kontraktforlængelse, men englænderen er ikke den eneste spiller, som Premier League-klubben gerne vil holde lidt længere på.

Til sommer har både Ander Herrera og Juan Mata også kontraktudløb, men forhandlingerne mellem de to spillere og Manchester United er nu påbegyndt. Det skriver Sky Sports.

Ingen af de to spaniere er stamspillere i Manchester United, men ikke desto mindre er de fortsat en vigtig del af José Mourinhos planer. Således startede Ander Herrera i weekenden inde i lokalbraget mod Manchester City, mens Juan Mata kom ind og scorede mod Juventus i Champions League for nylig.

I sommer gjorde Ander Herrera det klart, at han gerne ville forlænge sin kontrakt med Manchester United.

Derimod er Juan Mata blevet rygtet væk fra Manchester United, og Valencia er blevet nævnt som en mulig destination for den spanske playmaker.

I løbet af den kommende tid vil vi formentlig finde ud af, om de to spaniere har en fremtid i Manchester United.

Annonce