Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester City-englænder nærmer sig ny lejeaftale

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2018 Kl. 13:36
Manchester Citys engelske midtbanespiller, Patrick Roberts, er tæt på at kunne gennemføre et skifte til spanske Girona på en lejeaftale

Da Manchester City i 2015 betalte £11 millioner for Patrick Roberts, var der enorme forventninger til den dengang 18-årige kantspiller. Han har dog kun fået tre kampe for klubbens førstehold, og det ser ikke ud til, at der er flere i vente lige foreløbig.

Der venter ham formentlig en ny lejeaftale, hvor destinationen denne gang ikke er Celtic, som han har spillet for i det seneste to et halvt år. I stedet er det Manchester Citys samarbejdsklub, Girona, som ifølge Goal får glæde af den lille tekniker.

I sidste sæson havde Girona lejet fem spillere i Manchester City, og indtil videre har den spanske klub en lejeaftale med Aleix Garcia på plads for denne sæson. Foruden Patrick Roberts kan også Douglas Luiz meget vel være på vej til La Liga-mandskabet fra Premier Leagues mestre.

Patrick Roberts, der fylder 22 i løbet af denne sæson, har kontrakt med Manchester City frem til sommeren 2020.

Annonce