Medie: Klopp vil ikke have Dembele
Liverpool har været sat i forbindelse med franske Ousmane Dembele nærmest siden starten af kantspillerens tid i F.C. Barcelona, som han kom til fra Borussia Dortmund for en pris, der kan stige til £135.5 millioner.
I den spanske storklub er Dembele da heller ikke rigtigt faldet til, trods fornemme stats i denne sæson, hvor han har scoret seks mål og lavet to assists på 13 kampe.
Det har ledt til megen spekulation om hans fremtid i klubben, da spilleren blandt andet har pjækket træning, og af ledelsen angiveligt bliver betegnet som værende for umoden.
Nu skriver the Daily Mail dog, at Liverpool-træner Jürgen Klopp ikke vil hente Dembele, da han ikke mener, at han er de £100 millioner værd, som Barca vil have for ham.
Liverpool er dog ikke den eneste Premier League-klub, som er blevet kædet sammen med Dembele, da Arsenal ligeledes har udvist interesse for franskmanden.