Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Fyret Premier League-manager lander nyt job

Af Emil Plovgaard
11.01.2022 Kl. 19:02
Daniel Farke fik en fyreseddel hos Norwich i november - to måneder senere er han på vej til Rusland.
Tyske Daniel Farke bliver ny træner i Krasnodar.
 
Det skriver Sky Sports.
 
Farke har skrevet under på en to-årig kontrakt, og vil ankomme til Rusland igen, er meldingen fra mediet.
 
Farkes seneste gerning var hos Norwich, hos hvem han blev fyret i november. To gange havde han sikret oprykning til kanariefuglene, men en elendig stime i indledningen af sæsonen gjorde, at tyskeren fik sparket.
 
Posten som træner hos Krasnodar blev ledig i begyndelsen af januar, hvor den russiske klub fyrede Viktor Goncharenko.
 
Danske Younes Namli er på kontrakt i klubben, men han blev tidligere i dag, tirsdag, lejet ud til hollandske Sparta Rotterdam for den resterende del af sæsonen.
 
Krasnodar ligger nummer fem i Premier League, og der er et enkelt point op til fjerdepladsen, der i øjeblikket huseres af CSKA Moskva. Den plads vil give adgang til Conference League i næste sæson.
Annonce