Medie: De er favoritter til at hente Frenkie de Jong
Manchester United fører angiveligt ræset om FC Barcelonas Frenkie de Jong før den kommende sæson.
Det skriver mediet Football Insider.
De Røde Djævle har planer om at forstærke midtbanen yderligere inden den kommende sæson, og her er FC Barcelona-stjernen en ud af i alt ni spillere på ønskelisten.
LÆS OGSÅ: Gigantklub vil hente Richarlison
Chelsea nævnes også som en bejler, og angiveligt skulle De Jong være toptransfermålet til sommer.
United har været kædet sammen med den hollandske landsholdsspiller i et længere stykke tid nu, og det var også tæt på et sommerskifte i 2022.
Erik ten Hag arbejdede sammen med De Jong i løbet af deres fælles tid hos Ajax, hvor duoen tilbragte to år sammen.
De Jong skiftede til de catalanske giganter i sommeren 2019 for 65 millioner pund.
I alt er det blevet til 172 kampe og 34 målbidrag.
Ifølge flere meldinger fra den spanske presse kan den 25-årige hollænder til sommer købes for £70 millioner. Det svarer til 589 millioner kroner.