Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Dansker kan erstatte stor profil hos Newcastle

Af Morten Bruun Jørgensen
12.02.2024 Kl. 13:29

Joelinton kræver en voldsom lønstigning for at forlænge sin kontrakt med Newcastle. Derfor kan brasilianeren forlade klubben til sommer. 

Tidligere har Eddie Howe givet udtryk for, at den brasilianske midtbanespiller, som lige nu er skadet, kan have spillet sin sidste kamp for klubben. 

Og hvem skal så erstatte ham, hvis han bliver solgt i sommerens transfervindue? Måske bliver det en dansker. 

For ifølge Daily Mail var Newcastle interesserede i Philip Billing i januar. Her kunne The Magpies dog kun købe, hvis der først blev solgt ud. 

Interessen i den danske landsholdsspiller kan blive fulgt op til sommer, lyder meldingen fra den engelske avis. 

Billing, som er i gang med sin femte sæson hos Bournemouth, er dog ikke den eneste midtbanespiller, som Newcastle har kig på som mulig Joelinton-afløser. 

Hvis man skal tro The Telegraph er Evertons belgiske landsholdsspiller Amadou Onana nemlig også et varmt emne. 

Den unge midtbanespiller er angiveligt ikke helt tilfreds med tilværelsen hos Everton. Det kan Newcastle forsøge at udnytte til sommer, men han bliver næppe billig. 

Også klubber som Arsenal og Manchester United er nemlig sat i forbindelse med den høje belgier. På den anden side kan Everton dog blive nødt til at sælge for at leve op til Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler. 

Læs flere nyheder om Newcastle her.

Annonce