Medie: Coutinho vil rense luften med Liverpool
Tidligere på måneden begyndte uroen at sprede sig hos Liverpool, da Philippe Coutinho indgav en transferanmodning, og efterfølgende begyndte Barcelona at sende flere kæmpebud afsted mod Merseyside.
Liverpool holdt dog fast i, at de ikke ville sælge brasilianeren for nogen pris i dette transfervindue, hvilket klubbens ejere også slog fast kort inden, at Coutinho indgav sin transferanmodning via en e-mail.
Nu har Barcelona fået flere bud afvist af Liverpool, og ifølge the Independent overrasker Liverpools vedholdenhed den brasilianske landsholdsspiller, hvilket har medført, at Barcelona angiveligt har trukket sin interesse tilbage.
Det efterlader dermed Coutinho i en skidt position, hvor han ikke kan få det drømmeskifte i hus, som han har forsøgt. Ifølge the Independent vil spilleren og hans repræsentanter derfor være klar til at indrømme deres nederlag og snakke med Liverpool omkring sommerens hændelser.
Mens Coutinho vil forsøge at få renset luften med Liverpool, går der rygter om, at Barcelona pressede på for at få midtbanespilleren til at indgive transferanmodningen til Merseyside-klubben.