Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Alderweireld på Bayerns ønskeliste

Af Mads Bye Marboe
15.08.2018 Kl. 21:55
Toby Alderweireld kan være på vej til Bayern München, der har belgieren på listen over mulige afløsere for Jerome Boateng.

Toby Alderweireld blev sat kraftigt i forbindelse med Manchester United i løbet af transfervinduet, men De Røde Djævle formåede ikke at lukke aftalen inden transfervinduets lukning.

Tottenham kan dog endnu ikke vide sig sikker på, om man alligevel må sige farvel til Alderweireld, da Daily Mirror onsdag erfarer, at Bayern München holder øje med stopperen.

Jerome Boateng blev nemlig rygtet til Manchester United og er siden blevet kædet sammen med PSG, og den tyske storklub har angiveligt Alderweireld på listen over mulige kandidater til at afløse Boateng, hvis man skulle ske at miste tyskeren.

Derudover lukker både det tyske og franske transfervindue først sidst på måneden, hvorfor der endnu er god tid til at lukke begge aftaler.

Alderweireld blev hentet til Tottenham fra Atletico Madrid i 2015.

Annonce