Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mayweather åbner op for køb af Premier League-klub: Det er et fantastisk hold

Af Jeppe Augustsen
09.03.2020 Kl. 17:02
Floyd Mayweather lader til at være interesseret i at købe Newcastle, melder flere medier.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Newcastle er til salg.

Mike Ashley har længe forsøgt at sælge klubben, men det er endnu ikke lykkes, selvom der har været adskillige meldinger om, at et køb skulle være på plads.

I sommer forlød det, at et saudiarabisk konsortium ledet af prinsen var tæt på at købe Newcastle, men det løb i stedet ud i sandet.

Nu er der meldinger om, at bokseren, Floyd Mayweather, skulle være interesseret i at købe The Magpies, og han afviser det ikke.

I et arrangement i Newcastle bliver han spurgt ind til interessen og svarede følgende:

– I USA kalder vi det 'soccer', men Newcastles hold er fantastisk. Et sublimt hold. Hvis folk vil have mig til at købe Newcastle, så sig det til mig, siger Floyd Mayweather ifølge Daily Mirror. 

Repræsentanter for Floyd Mayweather har bekræftet til TMZ, at han er interesseret i at investere, men der er endnu ikke nogen konkrete forhandlinger.

Annonce