Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Massiv interesse i dansker: Fire Premier League-klubber jagter ham

Af Jeppe Augustsen
12.02.2021 Kl. 07:14
Det er ikke kun Tottenham og Jose Mourinho, der er interesseret i Mikkel Damsgaard fra Sampdoria.

Mikkel Damsgaard skiftede til Sampdoria i sommervinduet og har allerede udviklet sig til at være en vigtig spiller for det italienske mandskab.

En enkelt kamp har han set fra bænken, men ellers har han været i aktion i sæsonens øvrige 20 Serie A-kampe, og præstationerne er ikke gået ubemærket hen.

Tidligere på ugen kunne vi berette om en historie, der meldte, at Jose Mourinho er stor beundrer af den danske kantspiller, men Tottenham-manageren er ikke den eneste.

Ifølge Daily Star er Leeds, Southampton og West Ham også meget interesseret i 20-årige Mikkel Damsgaard. 

Sampdoria er opmærksomme på den store interesse, og de forventer også at modtage flere bud på ham til sommer. 

Sampdoria betalte i omegnen af 50 millioner kroner for den unge dansker i sommer, og de vil angiveligt kræve i omegnen af 130 millioner kroner, hvis de skal slippe ham i næste transfervindue.

Udover de engelske mandskaber holder Juventus ifølge Daily Star også øje med Mikkel Damsgaards situation.

Annonce