Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martial: Jeg havde lyst til at modbevise Mourinho

Af Anton Røjmer Dalsgaard
11.02.2020 Kl. 19:14
I et nyligt interview med RMC Sport har Anthony Martial diskuteret det psykologiske spil, Mourinho kørte mod franskmanden.

José Mourinho er en af de mest omdiskuterede managere i verden, og nogle vil mene, at det er med god grund. 

Portugiseren har stået i spidsen for nogle af Europas største klubber og haft at gøre med utallige verdensstjerner. 

En af de verdensstjerner, Mourinho havde under sine vinger, er franskmanden Anthony Martial. 

Martial har for nyligt udtalt sig om, hvordan Mourinhos psykologiske spil var en pine for nogle spillere. 

Angriberen mener, at han selv havde foretrukket at få at vide, at han ikke skulle starte, ansigt til ansigt. 

– Det er rigtigt, at jeg havde foretrukket at få det at vide direkte, og at der ikke var nogen grund til at sige det til alle, forklarede Martial til RMC Sport. 

– Efter det vil man helt sikkert modbevise ham. Han startede mig ikke i de første kampe og hver gang, jeg kom ind, scorede jeg. 

Martial understreger yderligere, at Mourinhos tricks kan have forskellig effekt på en spiller: 

– Det kan ramme en. Man vil bare bevise, at man fortjener at være på banen. 

Annonce