AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
20:10:2019 19:48
Marcus Rashfords bedste position? Mourinho giver sit besyv med

Manchester Uniteds offensive es Marcus Rashford har været brugt som angriber og venstrekant i sin tid hos de røde djævles bedste hold.


Den tidligere Manchester United-manager José Mourinho har givet sin mening om, hvor Marcus Rashford spiller op til sit bedste.

Den engelske landsholdsspiller startede sæsonen med at spille på venstrekanten, hvor Anthony Martial tog sig af angriberpositionen.

Franske Martial blev dog skadet, hvilket betød, at Rashford blev rykket mere centralt, hvor han har haft svært ved at imponere.

For det engelske landshold er Rashford mest blevet brugt på venstre side til stor effekt, hvor han for eksempel scorede hattrick i mandags.

Mourinho brugte selv Rashford til venstre, da han foretrak at bruge Romelu Lukaku – der ikke længere i klubben – på toppen.

For to år siden, da Mourinho stod i spidsen for United, spillede Rashford venstrekant, og han vandt kampen egenhændigt ved at score to gange.

- Vi startede kampen fra to vigtige perspektiver. Først, Liverpool presser højt oppe på banen og spiller korte afleveringer, sagde Mourinho til Sky Sports som optakt til søndagens store opgør mellem netop United og Liverpool.

- Den kvalitet vi havde, var meget farlig, vi valgte at spille over deres pres og spille langt. Det andet var pladsen mellem deres backs og midterforsvarerne.

- Ved at spille Marcus, hvilket efter min mening er hans bedste position, på venstrekanten til at komme derfra og ind centralt, og ikke som angriber. Som angriber i kontraangrebene, ja, men når du dominerer på bolden, så er han ikke en spiller, der er god med ryggen til målet.

- Jeg synes, at han er bedst, når han kommer fra siden, især fra venstre.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED