Mange flere mål: Dette vil Rangnick lave om i fodbold
Det er kun en arbejdstilladelse, der mangler at komme på plads, før Ralf Rangnick for alvor kan komme i gang som Manchester United-manager.
Han forventes at stå i spidsen, når de i næste weekend møder Crystal Palace.
I mellemtiden har klubben lavet et interview med tyskeren, som skal gøre fansene klogere på deres nye manager.
I interviewet bliver han bl.a. spurgt om, hvad han ville lave om i fodbold, hvis han skulle vælge.
– Jeg synes, man burde tage fat i et emne, som jeg bragte på banen for 15 år siden. Er dimensionerne på målmene de rette?, siger Ralf Rangnick og tilføjer:
– Da målene blev defineret til at være 2,44 meter høj og 7,32 meter bred, var den almindelige person – og det gælder også målmænd – 10 centimeter kortere (end de er i dag).
– Hvis man gjorde målene 30 centimeter bredere og 20 centimeter højere, så ville man i den grad se flere mål, lyder det fra Ralf Rangnick.