Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mané slog vild rekord med sejr mod Newcastle

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.09.2019 Kl. 16:07
Sadio Mané scorede to gange, da Liverpool vandt lørdagens tidlige Premier League-kamp hjemme mod Newcastle med 3-1.

Liverpool blev en lille smule rystet, da Newcastle bragte sig tidligt foran på Anfield, men Liverpool kom stærkt igen og vandt kampen 3-1 – blandt andet på grund af to mål af Sadio Mané.

Det er dog ikke målene, der sprænger mest i øjnene efter Sadio Manés kamp mod Newcastle. Det er derimod den rekord, som han nu er indehaver af.

Sadio Mané er nu den første spiller i Premier League, der ikke har tabt sine første 50 hjemmekampe for én klub.

Anfield er blevet et fort for Liverpool, som er ubesejrede på hjemmebane i Premier League i de seneste to sæsoner – deres seneste nederlag på hjemmebane kom i april 2017 med et 3-1 nederlag til Crystal Palace.

 

Annonce