Mané: Håber vores udvikling kulminerer med "noget specielt"
Sadio Mané har spillet en vigtig rolle i Liverpools imponerende form denne sæson, hvor han har optrådt i 19 ud af klubbens 21 kampe og scoret otte mål.
Senegaleseren håber derfor, at den udvikling, som Liverpool har været præget af de seneste sæsoner, kulminerer med noget helt særligt i denne sæson. Det fortæller han i et interview med Sky Sports.
– Hver eneste sæson har vi gjort fremskridt, og det er meget positivt for os. Det er derfor, vi træner hårdt hver eneste dag, for at blive bedre og bedre, siger han i et interviewet og fortsætter:
– Og nu går vi efter noget specielt for klubben.
Liverpool håber at komme tilbage på vinderkurs, efter de i sidste uge tabte for første gang i årets Premier League-sæson, til konkurenterne fra Manchester City.
Mané insisterer på, at spillerne ikke dvæler ved sæsonens første nederlag.
– I øjeblikket er vi på førstepladsen. Vi har stadig meget arbejde foran os, men alt er muligt.