Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-stjerner tilbage på træningsbanen

Af Emil Plovgaard
14.03.2022 Kl. 10:49
Begge spillere missede weekendens sejr mod Tottenham.

Både Bruno Fernandes og Luke Shaw er mandag vendt tilbage på træningsbanen for Manchester United.

Det skriver Manchester Evening News.

Bruno Fernandes testede i sidste uge positiv for corona – hvilket kom frem i går – men er efter alt at dømme blevet sine symptomer kvit.

Portugiseren missede weekendens 3-2-sejr mod Tottenham, og det samme gjorde Luke Shaw.

Shaw var heller ikke med i 1-4-afklapsningen mod City i forrige weekend, men træner nu igen med på Carrington-anlægget, skriver lokalavisen.

På lørdagens pressemøde, inden tirsdagens Champions League-opgør mod Atlético Madrid, fortalte United-træner Ralf Rangnick, at det var en kamp mod tiden, hvis Fernandes skulle blive klar.

– Jeg ved det ikke (om Fernandes bliver klar til Atlético, red.). Vi er nødt til at være forsigtige, hvad angår coronaprøver. Det var ikke meningen, at David (de Gea, red.) skulle spille, fordi han testede positiv, men det viste sig at være en falsk-positiv test. Han så tog en PCR-test, der viste, at han var negativ. Det var kun denne morgen (lørdag, red.), at jeg besluttede mig for, at han skulle spille, lød det fra tyskeren.

Annonce