Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-spiller i isolation: Kan glippe næste kamp

Af Morten Bruun Jørgensen
18.11.2020 Kl. 18:12
Edinson Cavani er i fare for at misse Manchester Uniteds kommende kamp.

Det uruguayanske landshold er ramt af coronavirus.

Da Uruguay i aftes mødte Brasilien, var det uden Matias Viña, Luis Suarez og Rodrigo Muñoz, som alle er testet positive for corona, og nu er yderligere to spillere blevet testet positive.

Samtidig er i alt seks personer fra staben omkring holdet testet positive.

Det betyder nu også, at Edinson Cavani samt resten af truppen er isoleret på et hotel i Montevideo. Det skriver El Observador.

Her har samtlige spillere deres eget værelse, hvilket er anbefalet af FIFA.

På nuværende tidspunkt er det uvist, om spillerne skal testes igen, inden de vender retur til deres respektive klubber.

Derfor kan Manchester United muligvis undvære Edinson Cavani i lørdagens opgør mod West Bromwich.

Annonce