Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United har budt: Første sommersigning på vej?

Af Emil Plovgaard
03.04.2024 Kl. 17:57

Manchester United viser interesse for at hente Napolis Giovanni Di Lorenzo, og klubben har angiveligt allerede budt og er i forhandlinger med spillerens agent.

Det skriver den lokale avis Il Mattino.

Som følge af ankomsten af Sir Jim Ratcliffe som klubbens nye minoritetsejer Sir Jim Ratcliffe ventes der flere gennemgribende ændringer på Old Trafford til sommer.

Ratcliffe har udpeget tre positioner, hvor United skal have forstærket sig. Det drejer sig om angriber-positionen, positionen som central midtbanespiller og midtstopper.

LÆS OGSÅ:

Transfer kollapsede: Arteta troede stor signing var på plads

Liverpool og United lurer: Vil hente tidl. City-spiller

Problemer på stribe: Nu indleder Manchester United en undersøgelse

Derfor er klubben allerede blevet sat i forbindelse med spillere som Ivan Toney, João Neves og Jarrad Branthwaite.

Men positionen på højre back kan øjensynligt også trænge til en opgradering. Aaron Wan-Bissaka har sine forcer i det defensive spil, mens spillet på banens sidste tredjedel halter noget efter.

De Røde Djævle er tidligere blevet sat i forbindelse med Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen, men han bliver angiveligt svært at få fat i som følge af Xabi Alonsos tilsagn om at blive endnu en sæson hos titel-aspiranterne.

Derfor kigger United nu mod Di Lorenzo, som alvorligt overvejer at forlade Napoli efter en undervældende sæson for klubben, der i den forgangne sæson ellers blev italienske mestre.

Den 30-årige forsvarsspiller er usikker på Napoli-projektet i fremtiden.

Det er bekymringer, der er nået frem til Manchester United, som pønser på at udnytte uvisheden, og selvom, at Di Lorenzo først har kontraktudløb i 2028, kan et skifte til Premier League meget vel være et, han er nødt til at tvinge igennem.

Det er dog ikke kun United, der forsøger. Det gør også Aston Villa, som ligeledes er i dialog med spillerens agent.

Di Lorenzo har flere kampe på det italienske A-landshold bag sig, og han var med, da Italien vandt EM-slutrunden i 2021. I alt er det blevet til 34 kampe for Gli Azzurri.

Annonce