Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United forhandler med streaminggigant

Af Morten Bruun Jørgensen
23.04.2024 Kl. 10:26

En ny dokumentar om Manchester United kan være på vej.

For ifølge The Athletic er der gang i samtaler mellem Manchester United og streamingtjenesten Disney+ om at lave en megaaftale om en dokumentar, der skal skildre klubben. 

Dokumentaren skal efter sigende handle om Manchester Uniteds mangeårige succes under Sir Alex Ferguson. 

I løbet af skottens 26 år i klubben vandt Manchester United 38 trofæer, heriblandt 13 Premier League-titler og to Champions League-trofæer.

På nuværende tidspunkt forhandles der blandt om, at Disney+ skal have adgang til at interviewe den nu 82-årige Sir Alex Ferguson i længere tid for at skabe indsigt. 

Samtidig vil Manchester United også tillade Disney+ adgang til klubbens arkivmateriale og ambassadører som Bryan Robson og Peter Schmeichel. 

Indtil videre har Ferguson, Robson og Schmeichel stadig ikke sagt ja til at deltage i det store projekt, der er ved at blive stablet på benene. 

Ifølge The Athletic vil Manchester United desuden også sikre sig redigeringsret på dokumentaren. Det vil betyde, at den engelske storklub har helt afgørende indflydelse på, hvad der kommer ud Disney+’s projekt. 

Parterner er endnu heller ikke enige rent økonomisk, lyder det også. Derfor er der stadig gang i nogle forhandlinger, inden dokumentaren endelig vil være på plads. 

Disney+ har for nylig sikret sig adgang til fodboldmarkedet i de kommende år ved at købe rettighederne til Europa League og Conference League i Danmark. 

For nylig har Amazon Prime annonceret, at streamingtjenesten udkommer med en dokumentar om Manchester Uniteds 1998/99-sæsonen, hvor klubben vandt the treble. 

Så uanset om Disney+ og Manchester United bliver enige, kan Manchester United-fansene se frem til en dokumentar.

Læs også: Her er Premier League-dommernes favorithold

Seneste nyt

Annonce
Annonce