Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City-stjerne afslører: Kunne være havnet i United

Af Pelle Rigtrup
27.02.2021 Kl. 07:17
Ilkay Gündogan var et varmt emne i Manchester United, inden han skiftede til Manchester City.

Den tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan nyder i denne sæson stor succes i Manchester City, men tingene kunne have set helt anderledes ud. 

I et interview med Sky Sports fortæller 30-årige Gündogan, at Citys lokalrivaler fra Manchester United var interesseret i at hente ham inden skiftet til Manchester City. 

– Der var dialog mellem Manchester United og Dortmund. Det var to-tre år, inden jeg skiftede til Manchester City, afslører midtbanespilleren. 

– Det endte dog aldrig ud i avancerede forhandlinger, da Dortmund gjorde det ganske klart, at de ikke ønskede at sælge mig. Jeg havde samtidig en del år tilbage af min kontrakt, så det gav ikke nogen mening at snakke med andre klubber. 

Gündogan endte i stedet med at skifte til Manchester City i 2016, og i denne sæson har tyskeren i den grad strålet med 11 ligamål. 

Annonce