AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:09:2019 18:16
Mål i massevis: Her er de fem vildeste offensiver i verden

Talksport har taget et kig på, hvem der har den skarpeste offensiv forud for Champions League-start næste uge.


5. Juventus

Når man har Cristiano Ronaldo, bliver man også nødt til at basere sin offensiv på verdensstjernen.

På kanterne har man så hurtige spillere som Douglas Costa, Federico Bernardeschi og Juan Cuadrado, mens reserverne heller ikke ser værst ud.

Den Gamle Dame har så bred en trup, at man på bænken har store navne som Paulo Dybala, Mario Mandzukic og Gonzalo Higuain siddende.

4. Liverpool

Du finder ikke mange startellevere med en vildere offensiv end Champions League-vinderne, hvis fronttrio er blandt de mest kliniske i verden.

Siden Mohamed Salah ankom til klubben i 2017, har han, Mané og Firmino scoret i alt 169 mål, og de tre tenorer ser ikke ud til at have sænket farten på målscoringen denne sæson.

Derfor er de også blandt favoritterne til at genvinde Champions League og klubbens første Premier League-titel, selvom skader kan blive problematisk for The Reds.

Jürgen Klopp har ikke samme bredde på de offensive positioner som eksempelvis Manchester City, der kan erstatte en klassespiller med en klassespiller.

3. Manchester City

De forsvarende engelske mestre valgte ikke at forstærke sig offensivt denne sommer, men det skyldes måske blot dét, at det slet ikke har været nødvendigt.

Raheem Sterling fortsætter, hvor han slap sidste sæson, mens Sergio Aguero også allerede topper topscorerlisten med seks mål på fire kampe. Mellem sig scorede de to City-stjerner hele 57 mål bare sidste sæson.

Derudover har man spillere som Bernardo Silva, Riyad Mahrez og Leroy Sané til rådighed sammen med Gabriel Jesus, som ville være fast starter på de fleste andre hold end Pep Guardiolas.

2. FC Barcelona 

De havde toppet listen, havde man haft held med at hente Neymar denne sommer, men man skal være meget blind for ikke at se, hvor spækket med kvalitet den catalanske storklub er oppe foran.

Antoine Griezmann er kommet til, men man har også spillere som Luis Suarez og Ousmane Dembele -  for ikke at nævne Lionel Messi.

Philippe Coutinho tog turen til Bayern München denne sommer, men Antoine Griezmann er kommet stærkt fra start i La Liga, så det tyder på, at klubben rent offensivt er blevet endnu stærkere. 

1. Paris Saint-Germain

Der var nok blevet byttet rundt på nummer et og nummer to på listen, var Neymar skiftet.

Men han er fortsat i den franske hovedstad, og samtidigt har man forstærket offensiven yderligere ved at leje Mauro Icardi.

Den var nu stærk nok i forvejen: Kylian Mbappé, Edinson Cavani og Neymar scorede 85 mål sidste sæson, selvom de sidstnævnte var skadede i store dele af sæsonen.

Manchester United betalte også engang kassen for en vis Angel Di Maria, og han er fortsat en klassespiller for de franske mestre. 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED