Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon-stjerne er klar på Spurs: Hvem vil ikke til så stor en klub?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.06.2019 Kl. 10:52
Tanguy Ndombele udtrykker stor interesse i at skifte til Tottenham denne sommer.

Tanguy Ndombele skulle ifølge flere pålidelige medier være et af navnene på Mauricio Pochettinos ønskeliste denne sommer, og der skulle angiveligt allerede være forhandlinger mellem Tottenham og Lyon.

Nu puster hovedpersonen selv til ilden ved at sige, at han anser Tottenham som en "stor klub",  som "alle ville være interesseret i at skifte til".

– Tottenham er et godt hold og en stor klub. De blev nummer fire i ligaen og nåede Champions League-finalen, fortæller Ndombele til franske Telefoot.

– De er en stor klub, og hvilken spiller ville ikke være interesseret i at skifte til så stor en klub?

London Evening Standard erfarer sideløbende, at Tottenham skulle være overbeviste om, at de kan lukke handlen med Lyon om den franske midtbanespiller.

Hidtil skulle salgsprisen have været det store stridspunkt, da Lyon angiveligt forlanger omkring €75 millioner for Ndombele.

Spurs-fans skal dog ikke forvente et stort ryk i udviklingen foreløbigt, da Ndombele i første omgang ønsker at nyde sin ferie, inden han træffer en fremtidsbeslutning.

– Jeg koncentrerer mig om det, der skal ske på fodboldbanen, drager på ferie, hviler mit hoved, og så må vi se, hvad jeg kan gøre efterfølgende, fortæller midtbanespilleren.

 

Annonce