Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon bekræfter Depay-tilgang

Af Kalle Thue Gregersen
20.01.2017 Kl. 12:50
Lyon bekræfter på deres Twitter, at Memphis Depay bliver præsenteret i klubben fredag eftermiddag.

Memphis Depay har blot fået 20 minutters Premier League-fodbold i denne sæson, og det har fået den hollandske kantspiller til at søge nye græsgange. 

Den tidligere PSV-profil er i længere tid blevet rygtet til Lyon i Frankrig, men Manchester United og Lyon havde svært ved at blive enige om en pris.

På Lyons twitter-profil bekræfter franskmændene i tweetet, at Memphis Depay vil blive præsenteret kl 14:45 på klubbens træningsanlæg. 

De to storklubber er angiveligt blevet enige om en pris, der kan stige op £21 millioner, mens der blandt de store medier er usikkerhed i forhold til om, Manchester United har fået en tilbagekøbsklausul med i handlen. 

 

 

Annonce