Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukaku vil ikke være targetman: Jeg hader det

Af Redaktionen
05.10.2021 Kl. 19:55
Folk skal ikke se Romelu Lukaku som en targetman, for det kan Chelsea-angriberen ikke lide.

Romelu Lukaku har alle de fysiske forudsætninger for at være en formidabel targetman, men Chelsea-stjernen kan slet ikke lide at blive kaldt for at være en targetman.

– Jeg kan holde i bolden og være en målscorer, men jeg har aldrig spillet sådan, og jeg hader det, siger belgieren til uefa.com.

En targetman er ofte kendetegnet med at være god med ryggen til mål, og den rolle har Lukaku også haft en del i sin første tid i Chelsea.

Han mener dog ikke selv, at det er sådan, at han fungerer bedst.

– Min største styrke er, at jeg er farlig, når jeg bliver retvendt mod mål, for der laver jeg sjældent fejl.

Forleden var den tidligere Inter-træner Antonio Conte også ude med en kritik rettet mod Chelsea, der ifølge italieneren bruger Lukaku forkert.

Da Conte og Lukaku var i Inter, så man også ofte Lukaku bruge sin hurtighed til at løbe i dybden og også drive bolden forbi modspillere.

Spørger man Lukaku selv, føler han sig også ganske alsidig.

– Grunden til jeg er så produktiv foran mål er, at jeg kan lidt af det hele, lyder det fra Lukaku.

Han har lavet fire mål i sine første ni kampe for Chelsea.

Annonce