- Lukaku er den perfekte spiller for os
Romelu Lukaku har været i forrygende form for Everton på det seneste, hvor han scoret otte gange i de sidste otte ligakampe. Han lever op til de £28 millioner, som The Toffees betalte for at købe ham i Chelsea i sommeren 2014.
Roberto Martinez er klar over, at han i besiddelse af en Premier League-stjerne, som betyder alverden for Everton-mandskabet, men den spanske manager tror, at Lukaku kan blive endnu bedre.
– Han er en troværdig fodboldspiller. Han giver dig mål, og som 22-årig er han stadig ung, og han skal ikke sammenlignes med nogen. Der er ikke mange spillere, der har opnået det, som han har i den alder. Vi vil fortsætte med at træne og udvikle ham, så han bliver endnu sværere at stoppe, udtaler Martinez ifølge Clubcall.
– Rom (Lukakus kælenavn, red.) har med sit potentiale hele tiden været den perfekte spiller for os i den måde, vi spiller på. Han er en angriber, som har de gamle dyder i sit spil form af power og styrke.
– Han kan løbe med bolden, og han er en klinisk afslutter. Derfor lavede vi den store investering, og vi havde hele tiden tiltro til Rom, og nu er han inde i en god periode, men han har altid været en vigtig spiller for os.