Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Luiz om straffespark: Salah kunne ikke mærke, jeg rørte ham

Af Marcus Sørensen
25.08.2019 Kl. 08:50
David Luiz mener, at VAR gør det svært for dommerne at vurdere situationer som det straffespark, der blev dømt imod ham i går på Anfield.

Mohammed Salah gjorde det onde ved Arsenal i aftes, da han scorede til både 2-0 og 3-0 i Liverpools 3-1 sejr på Anfield.  

Målet til 2-0 faldt efter et straffespark, som David Luiz havde begået.  

Efter kampen var Arsenal-manager, Unai Emery, ude og udtale, at han mente, at straffesparket var tyndt. Det bakker hovedpersonen Luiz op omkring.  

Luiz mener, at dommerne med VAR har svært ved at vurdere hvor meget meget kraft, Luiz trak i Salahs trøje med.  

– Mo (Salah, red.) fortalte mig, at han ikke kunne mærke, at jeg rørte ham, så det var derfor, han ikke faldt til jorden. Men med VAR kan du ikke se kraften, så det er svært for dommerne, og han ser bare trøjen, fortalte Luiz til Sky efter kampen.  

– Det handler om fortolkningen, men hvis de ser trøjen (blive revet i, red.), så giver de et straffespark.  

– Jeg dømmer eller beklager mig ikke. Jeg fortæller blot mit syn på det. Vi må se fremad. Jeg snakkede med Mo, han er min ven, og han sagde, at det ikke føltes sådan. Men sådan er fodbold, slutter Luiz.  David Luiz skiftede i sommerens transfervindue Chelsea ud med naboerne Arsenal.  

Annonce